Dantra besøger skoler

21.11.2010

Elever på Frisholm og Bryrup skoler, bliver i denne tid klogere på, hvordan de skal undgå farlige situationer med lastbiler i trafikken. 

På Frisholm skole har alle elever fra 3. til 9. klasse fået besøg af en af Dantra's erfarne chauffører sammen med Masterdriver Peter Brøgger, på Bryrup skole bliver det med elever helt ned til 0. klasse, - det håbes at man kan fange de små elevers opmærksomhed og forståelse for situationerne, om ikke andet at de får en dialog med forældrene om, hvad de skal passe på.

Besøgene har været meget positive, og en del af børnene, var meget overraskede over, hvor store lastbiler egentlig er, - og med særlig fokus på højresvingsulykker, blev det tydeligt for eleverne, hvor lidt en chauffør egentlig kan se ud af lastbilen.

Dantra håber dette besøg kan inspirere andre vognmændsfirmaer til at lave noget tilsvarende, for det gavner helt sikkert trafiksikkerheden.