Nyheder / Danmarkspremiere på banebrydende vaskeanlæg

Danmarkspremiere på banebrydende vaskeanlæg

Efter mere end 70.000 vaske og 14 års tro tjeneste har Dantra A/S i Hjøllund valgt at udskifte sit vaskeanlæg, der ikke kun servicerer transportfirmaets egne køretøjer, men også udefrakommende lastvogne, trailere, busser og varevogne.

Det nye system er af typen HeavyWash fra spanske Istobal, der er Europas næststørste producent af vaskeanlæg. Importøren fremhæver, at systemet er Danmarks første af sin slags – og til en konkurrencedygtig pris tilbyder markedets fremmeste teknologi, som i sidste ende sikrer en mere effektiv vask.

Istobal har hidtil kun tilbudt vaskeanlæg til personbiler herhjemme. HeavyWash er banebrydende, fordi softwaren gør det nemt at skræddersy programmer til de enkelte køretøjer, og i kraft af en række funktioner, som effektiviserer vaskeprocessen. Eksempelvis er der også højtryksdyser i toppen, som sikrer, at køretøjets front, tag og hæk spules mere effektivt. Samtidig er dyserne bevægelige, så alle dele af køretøjet kan rengøres optimalt. Det er særligt en fordel på silo- og tankbiler.

- H.P. Hau, indehaver af HAUTEK Wash & Water System

Store miljøfordele

Samtidig med installationen af det nye vaskeanlæg har HAUTEK opdateret og renoveret Dantras system til genbrug af spildevand fra vaskehallen. Samlet set fører det til en markant reduktion i vand- og elforbruget.

Højtryksrensningen foregår med renset genbrugsvand, hvorefter der skylles med helt rent vand for et perfekt resultat. I dag genanvendes 75 til 85 procent af vandet. Desuden er det nye vaskeanlæg mere energieffektivt end det gamle, og vaskefolkene får et bedre arbejdsmiljø med færre manuelle processer.

- H.P. Hau

Skinnende rene køretøjer

Ifølge Kenneth Jensen, administrerende direktør for Dantra A/S, er valget faldet på Istobal HeavyWash, fordi anlægget kombinerer ydeevne, effektivitet, kvalitet og bæredygtighed – og alt i alt sikrer højere vaskekvalitet.

Vi ved, at vores vaskekunder lægger stor vægt på skinnende rene køretøjer, hvad enten det drejer sig om busser, lastvogntog eller tank- og silobiler. Vores erfarne team af vaskemænd sikrer sammen med det nye anlæg høj kvalitet og effektivitet i rengøringen ved at kombinere maskinelle og manuelle processer.

- Kenneth Jensen

Halv pris i december og januar

Kenneth Jensen oplyser, at Dantra – for at fejre ibrugtagningen af det nye anlæg – igennem hele december og januar tilbyder halv pris på alle bilvaske. – Den julegave gælder både gamle og nye kunder, slutter direktøren.



-

Dantra er med sine over 110 vogntog blandt Nordeuropas førende udbydere af tanklogistik. Koncernen, der er grundlagt i 1920, består af transportvirksomhederne Dantra A/S (Danmark), Dantra AB (Sverige), Dantra GmbH (Tyskland) og DT Transport Baltic UAB (Litauen). Dantra beskæftiger totalt ca. 150 medarbejdere og har hovedkontor i Hjøllund, Danmark. www.dantra.dk



-

HAUTEK Wash & Water System rådgiver om, sælger, installerer og servicerer vasketekniske løsninger til tunge køretøjer. Kundekredsen tæller lastbil- og busleverandører, vaskehaller, busselskaber, vogn- og fragtmænd samt togselskaber. www.hautek.dk



-

Kontakt os

Jeg har som speditørelev fået lov at arbejde meget selvstændigt og med stort ansvar helt fra starten af min elevtid.

Mine erfarne kolleger sørger for at give mig en god oplæring og masser af støtte.

Jeg synes jobbet som speditørelev er både afvekslende og spændende, da der ikke er to dage der er ens. Du ser også hurtigt resultatet af dit arbejde.

Jeg bliver dagligt udfordret af kunder for at finde de mest optimale transportløsninger til dem. Det synes jeg er spændende.

Ud over de mange koordinerende opgaver, får man også lært en masse om de regler der skal overholdes i forskellige lande og bliver dygtig til geografi. 

Camilla, tidligere speditørelev