Dantra Group er en familieejet virksomhed med speciale i tanktransporter. Vi har domicil i Hjøllund i Midtjylland, og råder i dag over en lastvognsflåde på mere end 130 moderne og specialiserede tankvogne, der dagligt transporterer flydende produkter overalt i Danmark og Europa.
Dantra kører primært med kemiske og tekniske produkter samt foderstoffer.
Dantra Group har desuden afdelinger i Køge, Malmø i Sverige samt Kaunas i Litauen, og har en samlet medarbejderstab på over 150 medarbejdere.
Hos Dantra beskæftiger vi en bred vifte af forskellige fagkompetencer som: Chauffører, speditører/kørselsledere, smede, mekanikere, vaskefolk samt administrativt personale.
Vores hovedafdeling er placeret i Hjøllund, hvor vi ud over administration har eget værksted og vaskehal.
Dantra er en familieejet virksomhed, som i 2020 kunne fejre 100-års jubilæum. Vores virksomhedskultur er baseret på gamle familieværdier, hvor det helt centrale er respekt og ordentlighed.
Vi har respekt for hinanden og opfører os ordentligt. Det gælder både i måden vi omgås og behandler hinanden på, men også i måden vi opfører os overfor kunder, leverandører og som en del af samfundet.
Det er vigtigt for os at vores medarbejdere trives, og at vi i det daglige har en respektfuld omgangstone.
Hos Dantra går tillid og ansvar hånd i hånd, og det er vigtigt for os alle går glade på arbejde hver dag.
Vi har altid taget os godt af vores medarbejdere, faktisk er det en del af vores DNA. Vi har i 2022 vundet 3. pladsen til årets Danish Transport Award for vores CSR-indsats.
Som ansat hos Dantra bliver du medarbejder i et miljø, hvor begrebet ”frihed under ansvar” er fundamentet for en uformel, men professionel organisation. Dagligdagen er præget af et højt aktivitetsniveau og godt humør, og uanset hvilken funktion du skal varetage, vil du få en alsidig og selvstændig hverdag.
Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource. Uden kompetente og veluddannede medarbejdere kan vi ikke videreudvikle virksomheden.
Vi har høje vækstambitioner og vil i de kommende år øge vores kapacitet af lastbiler og tanktrailere væsentligt. Det betyder også, at vi har brug for flere dygtige medarbejdere på holdet.
Som specialister i tanktransport af kemiske og tekniske produkter er det vigtigt med løbende udvikling af vores medarbejderes kompetencer, så alle er rustet til at udføre deres arbejde bedst muligt. Derfor vægtes medarbejdernes videreudvikling også højt, med fokus på den enkelte medarbejders faglige og personlige udvikling.
Hos Dantra er medarbejderne vores vigtigste ressource. Vil du være med til at videreudvikle virksomheden? Se vores ledige stillinger eller prøv muligheden for at blive elev hos os.
Dantra Group, som har domicil i Hjøllund i Midtjylland, råder i dag over en lastvognsflåde på mere end 130 moderne og specialiserede tankvogne, der dagligt transporterer flydende produkter overalt i Danmark og Europa.
Jeg har som speditørelev fået lov at arbejde meget selvstændigt og med stort ansvar helt fra starten af min elevtid.
Mine erfarne kolleger sørger for at give mig en god oplæring og masser af støtte.
Jeg synes jobbet som speditørelev er både afvekslende og spændende, da der ikke er to dage der er ens. Du ser også hurtigt resultatet af dit arbejde.
Jeg bliver dagligt udfordret af kunder for at finde de mest optimale transportløsninger til dem. Det synes jeg er spændende.
Ud over de mange koordinerende opgaver, får man også lært en masse om de regler der skal overholdes i forskellige lande og bliver dygtig til geografi.